BORGMESTER TRæDER TILBAGE: NU ER HANS AFLøSER FUNDET

Brøndby Kommune skal have ny borgmester.

Den siddende borgmester gennem otte år, Kent Magelund (S), går nemlig på pension d. 31. maj efter otte år på posten.

”Efter moden overvejelse og mange år i kommunalbestyrelsen ønsker jeg nu at lade mig pensionere, mens helbredet stadig er til det. Det er fantastisk at slutte sit arbejdsliv i den kommune, jeg næsten er vokset op i fra barnsben, og hvor jeg har været lærer i 37 år, før jeg blev borgmester”, sagde Kent Magelund i starten af april, da han afslørede sine planer.

3 kandidater

Hvem der så skal tage over efter den erfarne borgmester var imidlertid en ting, der skulle afklares ved afstemning.

Der var nemlig kampvalg om pladsen, da tre kandidater ønskede at overtage borgmesterkæden.

Men på et møde i den socialdemokratiske gruppe onsdag aften blev det besluttet, at det bliver 38-årige Maja Højgaard, der overtager kæden.

Det bekræfter Kent Magelund i et opslag på Facebook.

"Jeg har arbejdet sammen med Maja gennem de sidste 2 år i kommunalbestyrelsen og kender hende som en både engageret og kompetent politikker med stærke værdier. Jeg er derfor helt sikker på, at hun vil blive en dygtig borgmester, som hver dag vil kæmpe for Brøndby, og som jeg er tryg ved at give stafetten videre til," lyder det.

Den nye borgmester bliver formelt valgt som Magelunds afløser på et møde i kommunalbestyrelsen d. 22. maj.

Læs også

40.000 borgere er blevet spurgt: 86 procent mener, disse trafikanter skal have særbehandling

Se listen: Her de bedste og værste kommuner at bo, hvis man vil undgå sprøjtegifte

Holbæk Kommune satsede: Endte med at spare dem tid og penge

2024-04-25T09:03:25Z dg43tfdfdgfd